
Om os
Hos Romme Advokatfirma yder vi specialiseret juridisk rådgivning indenfor luftfart, ansættelsesret, compliance, procesret, forsikrings- og erstatningsret, aftale- og kontraktsret, selskabsret samt IP- og markedsføringsret.
Vi kombinerer høj faglighed med praktisk forståelse for erhvervslivets virkelighed. Vores mål er at skabe løsninger, der ikke kun løser juridiske udfordringer, men også bidrager til stabilitet, udvikling og forretningsmæssig værdi for vores klienter.
Vi arbejder tæt sammen med vores klienter og lægger vægt på tilgængelighed, grundighed og gennemsigtighed i hele rådgivningsprocessen.
Vores rådgivning er forankret i en unik kombination af juridisk ekspertise og indgående brancheindsigt.
Firmaet er stiftet af advokat og partner Henning Romme-Mølby, der som tidligere pilot, luftkaptajn og juridisk chef i en international luftfartskoncern bringer en sjælden praktisk og kommerciel forståelse ind i rådgivningen. Det giver os et solidt grundlag for at forstå og håndtere de komplekse udfordringer, vores klienter står overfor.
Hos Romme Advokatfirma er det vores dygtige medarbejdere, der skaber værdien. Vi er en moderne og forretningsorienteret advokatvirksomhed, hvor høj faglighed kombineres med forretningsforståelse, engagement og handlekraft.
Vi fører et betydeligt antal retssager inden for luftfart, men har samtidig et stigende fokus på bred erhvervsretlig rådgivning, særligt inden for selskabsret, kontraktforhold samt forsikrings- og erstatningsret.

FAGLIGHED
Vi leverer specialiseret rådgivning baseret på højeste faglige standard. Vores klienter kan altid forvente, at vi sætter os grundigt ind i både juraen og de særlige vilkår, der gælder i branchen. Med præcision og dygtighed finder vi løsninger, der holder i praksis.
PARTNERSKAB
Vi ser vores klienter som samarbejdspartnere. Derfor lægger vi vægt på at forstå jeres forretning i dybden, så vi kan yde rådgivning, der ikke blot er juridisk korrekt, men også skaber kommerciel værdi. Hos os er dialog og gennemsigtighed kernen i hvert eneste samarbejde.
FREMSYN
Jura er i konstant forandring. Vi rådgiver med blik for fremtidens udfordringer og muligheder – fra nye teknologier til ændret regulering. Vores mål er at sikre, at vores klienter altid er på forkant og rustet til morgendagens krav.
.png)